top of page

"STILFÆRDIGT, DRISTIGT OG VIRKNINGSFULDT."

 

CITAT FRA ANMELDELSE AF UDSTILLINGEN "SUPER DANSK" I FAGBLADET ARKITEKTEN 

Rynkeby kirke er en senromansk teglstensbygning, der er udvidet flere gange i løbet af 1400- og 1500-tallet. ​I tårnrummet findes kirkens hovedindgang i form af en 1,5 m bred fladbuet dør fra omkring 1575-1600. Døren har udtjent sin pligt, men er bevaringsværdig og skal nu udstilles i kirken. Sammen med det lokale menighedsråd har vi designet en ny dør, der tager udgangspunkt i den gamle dørs dimensioner, ornamenter og materialer.

Projektet kan i øjeblikket opleves på Utzon Centret i Aalborg som en del af  udstillingen "SUPER DANSK" der viser en række nye værker fra 14 danske tegnestuer. I sin anmeldelse af udstillingen, til fagbladet Arkitekten, skriver Thomas Birket-Smith:

”Den over 400 år gamle dør i Rynkeby Kirke på Fyn skal udskiftes. Kirkens oprindelige dør er opbygget af mørnede egetræsplanker og har en yderside beklædt med omkring et tusind håndsmedede søm med hvælvet hoved. Den nyetablerede tegnestue VERNA, delvis med hjemsted i Odense, er gået til opgaven med stor omhu. Omhyggelig opmåling, nøje studier af håndværket og stor veneration over for det oprindelige udtryk har resulteret i en moderne fortolkning med stærke rødder i traditionen: Konstruktionen af døren er (så vidt denne forfatter kan bedømme) yderst traditionel med tappede samlinger og håndlavet snedkerarbejde, mens især ydersiden fremstår som en moderne fortolkning af den oprindelige dør med de mange konvekse sømhoveder. Her er udtrykket vendt om, således at egeplankerne er ”udhulet” med tilsvarende antal konkave fordybninger udstemmet i træværket – nærmest som et negativt aftryk af den oprindelige dør. Stilfærdigt, dristigt og virkningsfuldt.”

KIRKEDØR

RYNKEBY, FYN

 

SNEDKERPRØVE AF DEN NYE DØRS OVERFLADE

 

VISUALISERING AF ANKOMST TIL KIRKEN

 

DEN NYE DØRS KONSTRUKTION OG ENKELTDELE

bottom of page