
Den firelængede gård ligger på en stor grund, hvor der tidligere har været drevet landbrug, i udkanten af Odense. Gården er en ny fortolkning af den klassiske firlængede gård, og dette afspejler sig både i rumprogram og materialevalg.
Ved ankomsten træder man ind igennem porten og ind i et stort lukket gårdrum, der binder gårdens fire længer sammen. Husets helt centrale rum er det store køkken, hvorfra der er udsigt over marker og skov og forbindelse til stue, viktualierum, bryggers og husets værelsesafdeling.
Materialerne har udgangspunkt i solide, langtidsholdbare og tidløse valg der samtidig trækker klare referencer til grundens rige landbrugshistorie. Huset er fuldmuret og vandskuret, og den store sammenhængende tagflade er beklædt med pandeplader. Indenfor giver de gyldne egeoverflader i det faste inventar, varme og kontrast til husets vandskurede vægge og lyse grå-grønne skifergulve.
Foto: Studio Stine Albertsen
FIRLÆNGET GÅRD
FYN
OPFØRT 2022

KØKKEN

PEJS

PORT OG GÅRDSPLADS

STÅLTAGE

SITUATIONSPLAN

DETALJER VED GARDIN OG SKYDEDØR

SKYDERDØR OG INDBYGGEDE SKABE

FACADER

INDBYGGET SIDDENICHE

MATERIALEMØDE

OVERDÆKKET TERRASSE
