VERNA er med i konkurrencen om at tegne Roskilde Festivals nye kontor, eventspace og værksted i Musicon.
Læs mere om projektet og de andre deltagere her.
I løbet af sommeren har vi som en af i alt ti vækstlagstegnestuer været med i ansøgerfeltet om at få lov til at være med i konkurrencen. Nu er vi blandt de tre sidste i opløbet.
I løbet af de næste måneder skal vi udvikle hvad der bliver et kreativt kraftcenter for festivalen og Roskilde Festival Gruppens fremtidige hjemsted.
Projektet tager udgangspunkt i den gamle betonelementfabrik "Hal 9". Huset bliver ikke alene fremtidens hjemsted for Roskilde Festival Gruppens aktiviteter; det skal også understøtte det stærke lokale fællesskab på Musicon og i resten af Roskilde gennem hele året.
Udviklingen af Hal 9 skal baseres på bæredygtige principper med særligt fokus på multifunktionel anvendelse, genbrug, holdbarhed og cirkulære principper.
Vi glæder os helt vildt til at udvikle og bidrage til projektet!